BeamTeam Books header - getting real
 
 

 



 

 

 

Endnu en gratis e-bog til dig!
Nogle Grundlæggende Iagttagelser

om denne ting kaldet for Livet

af Barbara Berger


For at få din gratis e-bog, send en e-mail til info@beamteam.com og skriv ”Grundlæggende Iagttagelser” i emnefeltet, så sender vi dig den gratis e-bog indenfor 24 timer. Denne gratis e-bog fås også på engelsk.

Her er hvad Barbara har at sige om bogen:

Om Grundlæggende Iagttagelser
Hvis du vil leve et lykkeligt liv, er det yderst vigtigt at du har en relativt realistisk vurdering af denne ting kaldet for Livet, fordi så kan du være mere realistisk omkring de ting i dit liv som du rent faktisk kan gøre noget ved – og du kan være mere realistisk omkring de ting i dit liv som er uden for din kontrol. Manglende forståelse af forskellen mellem disse to ting fører til rigtig meget unødvendig smerte og forvirring i mange menneskers liv og dagligdag.

Så det er altså det som denne lille bog handler om. Den vil hjælpe dig med at være bedre i stand til at identificere hvad du rent faktisk kan ændre i dit liv og hvad du ikke kan ændre. Og det er grunden til at jeg kalder denne information for Nogle Grundlæggende Iagttagelser om denne ting kaldet for Livet. Disse Grundlæggende Iagttagelser beskriver måden det er på her i Livet og de upersonlige mekanismer eller principper der ligger bag om måden tingene er på. Når du forstår disse iagttagelser og har bekræftet dem for dig selv – gennem din egen iagttagelse – vil du kunne bruge denne information til at leve mere fornuftigt og lykkeligt.

Ydermere vil en forståelse af disse Grundlæggende Iagttagelser stærkt forbedre din evne til at komme godt ud af det med dine medmennesker. Med andre ord, denne information kan stærkt forbedre alle dine relationer med din partner, familie, venner og kolleger. Faktisk så voksede min seneste bog ”Sunde relationer & helbredende processer – de grundlæggende principper bag gode forhold” naturligt ud af en forståelse af de Grundlæggende Iagttagelser beskrevet her. Fordi når vi har denne information og forstår dens betydning, så kan vi være mere realistiske omkring hvad vi kan forvente af os selv og andre mennesker.

Kort sagt er der tre primære grunde til at disse Grundlæggende Iagttagelser er så vigtige.
1) Vi kan ikke ændre måden det er på – vi kan ikke ændre Virkelighedens Natur. Dette betyder at vi ikke kan ændre måden denne ting kaldet for Livet, er skruet sammen på. Det er hvad det er. Livet er hvad det er.
2) Vi kan navigere mere fornuftigt igennem Livet når vi forstår måden det er på her i Livet. Med andre ord, når vi forstår nogle af Universets grundlæggende, upersonlige mekanismer eller Love.
3) Og til sidst: Det vil være nemmere for os at navigere igennem Livet når vi har en mere realistisk idé om hvad vi kan gøre noget ved og hvad vi ikke er i stand til at ændre.

Jeg håber at denne lille bog vil hjælpe dig med at leve en smule mere fornuftigt og lykkeligt her i verden.