E-bogen kan også streames på mofibo og andre streamingtjenester
Lidt om bogen ...
Er du tiltrukket af de forkerte mænd og forstår ikke hvorfor? Skræmmer tanken om at være alene dig? Er du bange for at blive gammel og miste din tiltrækningskraft? Tror du nogle gange at du er lidt (eller meget) sexgal? Drømmer du stadig om en mand der kan redde dig fra dit liv?
Hvis det lyder bekendt, finder du det hele og lidt mere i Barbara Bergers sjove og tankevækkende roman Single for anden gang. Romanen handler om en (næsten) smuk, ikke helt ung, nyskilt kvinde med 2 teenagesønner der prøver at få styr på sit liv, sit udseende, sin sexhungrende krop og sine nye forhold til mænd – mens hun kæmper for at stable en karriere på benene som reklametekstforfatter og overleve som enlig mor i København.
Eftersom romanen er skrevet af selvhjælpsforfatteren Barbara Berger, kan det ikke komme som nogen overraskelse at bogens heltinde Pebble Beach, i et desperat forsøg på at forstå sig selv og livet og ikke mindst sine katastrofale forhold til mænd, begynder at gå i terapi.
Hvis du har prøvet at være ”single for anden gang” eller måske overvejer at blive det, vil du elske denne historie om hvordan Pebble Beach med al sin forvirring og charme kaster sig hovedkulds ud i livet uden sikkerhedsnet …
Fås også på engelsk ”Single for anden gang – Historien om Pebble Beach” er også udkommet på engelsk med titlen ”The Adventures of Pebble Beach”. Du kan læse mere om den engelske udgave – inklusive uddrag og anmeldelser – på dette Pebble Beach minisite.