Du har efterhånden skrevet rigtig mange bøger om menneskets indre liv – blandt andet om sindets kraft, meditation og psykologisk sundhed. Hvordan passer din nye bog om at finde og følge sit Indre Kompas ind i det hele?

Bogen opstod ud af mit arbejde med at coache folk. Igennem årene er det gået mere og mere op for mig hvor svært og udfordrende det er for de fleste i dag at vide hvad der er bedst for dem at tænke, sige og gøre i de forskellige situationer i deres liv. Ikke mindst fordi vi lever i en tid hvor vi bliver bombarderet med information fra morgen til aften om hvad vi ”burde” og ”ikke burde” gøre for at være okay og leve lykkelige liv. Det er virkelig et stort problem for mange.

Du mener Facebook og de sociale medier?

Ja, helt sikkert! Vi har adgang 24/7 til alle andres meninger og ideer om tingene. Før i tiden var det kun vores familie og venner der gav os gode råd og kommentarer, men i dag er det hele verden! Når jeg arbejder med folk og prøver at hjælpe dem med at mærke efter hvad der føles rigtigt for dem, hører jeg igen og igen udover ting som ”Jamen, min mor siger ...” eller ”min mand siger ...” eller ”mine veninder siger ...” nu også ting som ”jeg har læst på nettet at ...” eller ”mine Facebook venner siger at ...” Det er lige til at rive sig i håret over!

Så det er gået op for mig at virkelig mange mennesker har mistet kontakten til sig selv, til den de virkelig er og til det som føles rigtigt for dem. Og det er der selvfølgelig mange grunde til, men først og fremmest fordi vi hele tiden lytter til hvad andre siger og sammenligner os med andre, i stedet for at vende vores opmærksomhed indad og lytte til de signaler der kommer fra vores indre.

For signalerne fra vores indre er der – og meget klare signaler! Signaler der kommer til os i form af vores følelser. Så derfor besluttede jeg mig for at skrive en bog om disse signaler og hvordan vi kan bruge disse signaler eller følelser til at navigere klogt igennem vores liv – hvad enten det er hvad vi skal gøre i vores parforhold eller om vi skal tage med til den fest i weekenden! Denne mekanisme – måden vores følelser fungerer på og hvad de fortæller os om os selv – kalder jeg for ”det Indre Kompas”. Og den korte version af måden det Indre Kompas fungerer på er: Jo bedre noget føles, jo mere glæde og flow du føler ved noget, desto mere er det et signal fra dit Indre Kompas om at du er i harmoni med dig selv og at det er den bedste vej frem for dig. Og jo mere ubehageligt noget føles, desto mere er det et signal fra dit Indre Kompas om at du ikke er i harmoni med dig selv og at det ikke er det bedste for dig. Så enkelt er det.

Der tales en del i selvhjælps-cirkler om vigtigheden af at være tro mod sig selv og følge sit hjerte. Men det som slår mig omkring din Indre Kompas tilgang er at den er meget videnskabelig og konkret.

Ja, det er den. Og det er fordi det Indre Kompas er en upersonlig mekanisme – et universelt princip – som er i alle mennesker. Og det er baseret på en forståelse af at der er en større intelligens som har skabt og ”gør” alt i universet. En større intelligens som får solen til at stå op om morgenen og planeterne til at kredse om solen og planterne til at gro og koordinerer havene og fiskene og ja ... prøv bare at se! Der sker en hel masse fantastisk, spirende, boblende omkring os og jeg er rimelig sikker på at det hverken er dig eller mig der får det til at ske. Det store træ der står der og svajer i vinden ... er det dig der får det til at ske? Eller fuglene der synger ... er det dig?

Nej, det kan jeg ikke rigtig tage æren for!

Heller ikke mig! Så jeg kalder denne kraft, denne intelligens, denne allestedsnærværende livskraft som får dig og mig og hele livet til at ske – for den Store Universelle Intelligens. Nogen vil måske kalde denne kraft for ”Kilden” eller ”Kraften” eller ”Gud” ... der er mange navne. Men uanset hvad vi vælger at kalde den, så er der noget større end dig og mig. Og det Indre Kompas er din og min forbindelse til denne Store Universelle Intelligens. Og måden vi mærker hvor vi står lige nu i forhold til den Store Universelle Intelligens, som er vores sande selv, er gennem vores følelser af velbehag eller ubehag. Jo mere velbehag vi føler ved noget, jo mere energi og flow vi føler, desto mere er vi i harmoni med os selv og denne Store Universelle Intelligens. Og jo mere ubehag eller stress vi føler ved noget, desto mere er det et tegn på at vi er ude af harmoni med den vi virkelig er og den Store Universelle Intelligens. Så det er faktisk meget enkelt.

At gøre det som føles godt føles jo ret ... godt! Men hvad så med andre mennesker? Er det ikke egoistisk altid at følge sit Indre Kompas?

Er det ikke ironisk at når vi taler om at være tro mod den Store Universelle Intelligens, så anser vi det for at være egoistisk! Det viser bare hvor forvirrede vi er. For når vi virkelig forstår den Store Universelle Intelligens, forstår vi også at ”Den Enes Gode er Alles Gode”, fordi vi alle er forbundet og alle er en del af den Større Helhed. Når en sommerfugl bakser med vingerne et eller andet sted i Kina giver det genlyd over hele Jordkloden, både på de synlige og de usynlige planer. Det samme gælder alt hvad vi mennesker tænker og gør. Jo bedre vi har det, jo mere vi er i flow, jo mere positiv en indflydelse har vi på vores omverden. Så måden vi anskuer det på er helt bagvendt. Jeg siger ikke at vi ikke skal gøre hvad vi kan for at respektere andre og støtte dem, men når vi gør det på bekostning af vores egen integritet, som er de signaler der kommer til os fra vores Indre Kompas, får vi det dårligt, og så bliver vores evne til at være noget for andre kraftigt reduceret.

Ja, det skriver du noget om i bogen, hvordan du som coach har arbejdet med folk der er gået ned med stress eller er langtids-sygemeldte.

Ja, det er fordi de ikke har fulgt deres Indre Kompas. I deres bestræbelse på at være noget for menneskerne i deres liv – hvad enten det er deres partner, deres familie, deres arbejdsplads – har de glemt at passe ordentligt på sig selv og sætte sunde grænser. De har overhørt signalerne fra deres Indre Kompas. Og som resultat af det har de følt mere og mere ubehag og stress – som er det Indre Kompas’ måde at fortælle dem at de er ude af harmoni med sig selv og den Store Universelle Intelligens. Og til sidst bliver ubehaget og stressen så stor at nogle går ned med stress eller bliver sygemeldte. Og det paradoksale er at nu er deres evne til at hjælpe og støtte andre blevet meget mindre. Så princippet er: Pas godt på dig selv, så du kan hjælpe andre. Det er lidt lige som at flyve med små børn. Hvis lufttrykket i kabinen falder, er det vigtigt at forælderen først tager sin egen iltmaske på. For hvis forælderen først prøver at give sine børn iltmasker på og som resultat af det besvimer – ja, så kan hun eller han i sagens natur ikke hjælpe sine børn.

Du skriver noget meget tankevækkende i din nye bog om de mange former for selvhjælp som er så populære i dag – yoga, meditation, mindfulness, positiv tænkning ... Tilgange som du selv har beskrevet dybtgående i mange af dine tidligere bøger.

Jeg tror det er vigtigt at vi – foruden at praktisere disse tilgange – også spørger os selv hvorfor vi føler os draget mod dem. Er det fordi vi føler os stressede og utilpas, overvældede eller ængstelige? Og hvis det er en del af grunden, og det er det jo for de fleste, så er det vigtigt at vi også spørger os selv hvad det er i vores liv vi føler os stressede over eller kede af. Og så vil vi se at det er fordi vi ikke har lyttet til signalerne fra vores Indre Kompas. Vi har overskredet vores egne grænser eller ladet andre overskride vores grænser, i vores iver efter at være people-pleasere eller vores frygt for andres kritik og misbilligelse. Så det er vigtigt at vi ikke kun bruger disse tilgange som et plaster på et dybere sår. Vi er også nødt til at se på hvor ubehaget kommer fra. Og gøre noget ved det.

Og det er så det som en del af din nye bog handler om.

Ja. I mit arbejde med klienter har jeg opdaget at det ikke er nok at vi lærer at vi har et Indre Kompas og hvordan vi aflæser dets signaler. De fleste af os er også nødt til at lære at blive bedre til at tackle de ting der forhindrer os i at følge vores Indre Kompas. Og det er primært frygten for andres kritik og misbilligelse. Så hvis vi vil blive bedre til at følge vores Indre Kompas er vi også nødt til at lære at have sunde grænser, være assertive og kunne sige fra på en god måde. Hvilket også er noget som de fleste af os i en eller anden grad har svært ved.

Følger du så altid selv dit Indre Kompas?

Altid er måske lidt for meget sagt! Men jeg bliver bedre og bedre til det hele tiden. Før i tiden skulle signalerne nogen gange råbe rimelig højt før jeg lagde mærke til dem. I dag er jeg blevet bedre til at opfange signalerne og handle på dem i de mere subtile stadier. Så det er en evig proces.

af Tim Ray