BeamTeam Books header - getting real
 
   
 

Tilmeld dig vores gratis e-nyhedsbrev og få nyt om:

- Tim og Barbaras seneste opdagelser og værktøjer -

- Nye bøger -

- Kommende foredrag og kurser -

- Artikler og bonusmateriale -

- og meget andet guf til sjælen -

 

 
 

Her er vores seneste nyhedsbrev:

TIM RAY OG BARBARA BERGER’S NYHEDSBREV
NR. 105 / JULI 2017

I dette nyhedsbrev kan du læse om:
1) Nu på engelsk: "Find and Follow Your Inner Compass"!

2) Hvorfor skal det være så svært at følge sit Indre Kompas?

Nu på engelsk: “Find and Follow Your Inner Compass”!


Kære venner,


Vi er super glade for at kunne fortælle at Barbaras nye bog “Find og følg dit Indre Kompas” netop er udkommet på engelsk. Yes! Bogen udgives i både USA og UK af det engelske forlag O-Books og har titlen:


Find and Follow Your Inner Compass

Instant Guidance in an Age of Information Overload




Så hvis du kunne tænke dig at læse Barbaras nye bog på engelsk eller kender nogle engelsk-talende som du gerne vil begave med bogen har du nu muligheden.


De første tilbagemeldinger på bogen er allerede begyndt at komme ind og lige som her i Danmark er de overordentlig begejstrede. Den amerikanske boganmelder Bonnie Cehovet skriver bla.: ”This is a fantastic book! If you are willing to work with it, your life will flow freely, and you will experience anything that you have the ability to envision! Definitely a resource book for personal growth!” Læs hele anmeldelsen her.


I anledning af udgivelsen har Barbara netop skrevet en artikel til det velrenommerede engelske magasin Kindred Spirit  hvor hun beskriver Indre Kompas princippet. Klik her for at læse artiklen.


Danmark og de engelsktalende lande er ikke de eneste som er begejstrede for Barbaras kraftfulde og enkle budskab om at vi alle har et Indre Kompas som vi i hvert øjeblik, i enhver situation eller relation, kan bruge til at finde ud af hvad der er bedst for os. ”Find og følg dit Indre Kompas” udkom for nogle måneder siden på tjekkisk – og bogen udkommer snart på polsk og portugisisk (i Brasilien og Portugal). Det er noget af det hurtigste en af Barbaras bøger nogensinde har bredt sig over den ganske klode!


“Find and Follow Your Inner Compass – Instant Guidance in an Age of Information Overload” kan købes direkte i vores webshop – eller du kan købe bogen på amazon.com (som trykt bog eller e-bog). Klik her for at bestille bogen på engelsk.


Du kan selvfølgelig også købe ”Find og følg dit Indre Kompas” på dansk (som trykt bog eller e-bog). Klik her for at bestille bogen på dansk.


Hvorfor skal det være så svært at følge sit Indre Kompas?

I Anden Del af ”Find og følg dit Indre Kompas” ser Barbara nærmere på nogle af de ting der saboterer vores evne til at følge vores Indre Kompas. Og en af grundene er at mange af os bliver ...


”Forblændet af succes, berømmelse og glamour

(uddrag fra ”Find og følg dit Indre Kompas”)
af Barbara Berger


Frygten for andres kritik og misbilligelse og at føle sig ansvarlig for hvordan andre har det, er ikke de eneste årsager til at det kan være svært for mange af os at følge det Indre Kompas. Der er andre grunde til at mennesker kan miste kontakten med deres indre vejledningsmekanisme. I en verden som er forblændet af glamour, en verden hvor vi alle konstant er online og hele tiden sammenligner os med andre, kan man hurtigt komme på afveje og miste kontakten med sin egen integritet. Det kan for eksempel ske når vi bliver forblændet af ting som:
- Succes
- Berømmelse
- Penge
- Popularitet
- Anerkendelse
- At se godt ud (udseende)
- Sex
- Materielle ting
- Og så videre
Disse ting kan virkelig forblænde én og være svære at modstå – og bør derfor ikke undervurderes. Jeg har arbejdet med folk (i alle aldre) som ikke har lyttet til deres Indre Kompas fordi de blev forblændet af en eller flere af ovenstående ting. Og resultatet har altid været det samme. De mistede kontakten med deres egen integritet og kom så meget på afveje at de som regel til sidst endte i en eller anden form for krise.

Når jeg arbejder med mennesker der er endt i en sådan situation, går det som regel op for dem at de var så sultne efter succes eller berømmelse eller penge eller anerkendelse at de ikke lyttede til deres integritet og signalerne fra deres Indre Kompas. Resultatet var at de endte med at få en masse problemer og til sidst havde svært ved at leve med sig selv.

Så for at leve et lykkeligt og tilfredsstillende liv er det igen vigtigt at forstå at du har et Indre Kompas der giver dig al den information du behøver for at navigere konstruktivt og positivt igennem de udfordringer du møder i dit liv og i din dagligdag. Og at konsekvenserne af konstant at sammenligne dig selv med det som andre siger og gør på bekostning af at overhøre signalerne fra dit Indre Kompas, mildest talt kan være meget ubehagelige!”


Du kan læse mere om de ting der saboterer vores evne til at følge vores Indre Kompas – og hvad vi kan gøre ved det – i ”Find og følg dit Indre Kompas”.


Kærlig hilsen,
Tim og Barbara